Viser opslag med etiketten æblepigen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten æblepigen. Vis alle opslag

onsdag den 26. oktober 2011

Nyt betræk til æblepigens sækkestol

Æblepigen har arvet en sækkestol, som jeg nu har givet nyt betræk af et gammelt dynebtræk - selvfølgelig med små røde æbler ;) Og hun er såååå glad for stolen og kaster sig en i den med fryd.

Det tog ingen tid at lave betrækket. Jeg sprættede det gamle op og klippede efter det. I bunden var der før velcro til lukning, men jeg synes, det var lidt mere festligt med tre forskellige knapper.


søndag den 7. august 2011

Æplepigens bog

Mens jeg var gravid, syntes jeg, det var hyggeligt at kigge i bogen 'Vort barn', hvor min mor havde udfyldt en masse ting om mig fra mine første år. Lige fra hvordan fødslen forløb til min første skoledag. Krydret med en masse skønne uskarpe billeder ;)

Sådan en bog skulle min æblepige selvfølgelig også have, da hun kom til verden. Men jeg ville selv lave den af en notesbog med egne overskrifter, indhold og  blandet klippe-klister-stads. Her er f.eks. lidt af mine gamle glansbilleder, et  vissent blad vi fandt foran opgangen, da vi kom hjem fra hospitalet, udskrift fra hospitalet, det første julekort, æbleklistermærker en masse, små fodaftryk og et kun lidt gennemtygget kort fra vores første sommerferie;)

Selvom Æblepigen kun er ti måneder nu, synes jeg allerede, det er hyggeligt at læse om 'den gang' hun kom til verden. Tiden flyver...


Her er min bog fra det herrens år 1978!


søndag den 31. juli 2011

Filippas fort!

Vores lejlighed er desværre ikke stor nok til at Filippa kan få sit eget værelse, så vi har brugt sommerferien på at gøre et hjørne færdigt til hende i stuen. Vi har sat plader bag på en simpel reol og barneseng fra Ikea og beklædt det med tapet fra Ferm Living. På afstand ligner det lidt et lille fort: Filippas fort ;) Foruden sengen gemmer hendes fort på legesager, bøger, sengetøj og andre småting. Så kan hun søge dækning herinde, når mor og far bliver for irriterende at høre på!! Det er meningen, der skal hjul under sengen, så hjørnet kan tage forskellig form alt efter hvad, man leger!

Sættekassen har jeg i øvrigt lavet af en gammel skuffe fra min oldemors sybord.

 

Og så fik jeg også kastet mig ud i min første billedcollage ;)

torsdag den 21. juli 2011

Bondegårdsferie med gulerødder og gammelt skab!

Netop hjemvendt fra fire skønne feriedage hos forældrene på den gamle firlængede kampestens slægtsgård. Her er plads til udfoldelser og afslapning. Æblepigen fik luftet sin nye røde dukkevogn, Mushu fik hentet utroligt mange pinde, jeg fik plukket en buket af det smukke staudebed, der blev hentet friske grøntsager i urtehaven, og sidst men ikke mindst fandt vi et gammelt karlekammerskab på loen og satte det i stand. Yes, jeg har fået et mintgrønt kreaskab!!!







mandag den 30. maj 2011

Prik prik prik

Pludselig, når jeg står med æblepigens nyvaskede klæder slår det mig, at jeg er prikkoman!!! Jeg har en svaghed for prikket stof, det er bare så fint til den lille dame. Og lur mig om ikke der er flere små rober på vej fra symaskinen med polkadot og prik prik prik ;)